Hårpleje til både tørt og fedtet hår
Håret er et større symbol på vores personlighed, end vi lige går og tror. Dette gælder faktisk både vores hår og skægget.
Man udsender mange negative og sjuskede signaler med uplejet hår og en ligegyldig frisure, mens man til gengæld udviser overskud, disciplin og “ordentlighed” ved at have velplejet, sundt og skinnende hår, som enten er klippet i en fancy frisure eller er sat op på en professionel og pæn måde.
For at få et sundt og flot hår, som er forudsætningen for også at kunne sætte det op i en pæn frisure, er det nødvendigt at benytte de korrekte produkter inden for hårpleje, som passer til netop det behov, ens hår har.
Tørt og slidt hår
Hvis man døjer med tørt og/eller slidt hår, er det essentielt at få tilført håret masser af fugt, så styrken og smidigheden kan blive genopbygget i hårstråene. Dette gøres bedst ved, at man først og fremmest sørger for at bruge en shampoo og balsam, som er specielt udviklet til tørt hår og derfor tilfører ekstra fugt. Derudover er det anbefalelsesværdigt at bruge en god hårolie, hver gang man har vasket håret. Denne hårolie skal man blot lade sidde i håret, helst uden at føntørre håret. Sidst, men ikke mindst, er det godt at bruge en fugtgivende hårmaske et par gange om ugen. Undgå helst at bruge for mange stylingprodukter, så længe håret er under genopbygning.
Fedtet hår
Lider man af fedtet hår er det vigtigt, at man ikke bliver bange for at tilføre håret fugt. Selvom håret er fedtet, har det stadig behov for tilførelse af fugt, da det er med til at holde håret stærkt og smidigt. Man kan forsøge sig med at nedsætte antallet af hårvaske om ugen, da håret øger produktionen af fedt, hvis det vaskes for ofte. Det kan derfor være en mulighed at nøjes med at vaske håret en gang om ugen i en periode. Hvis håret synes for fedtet, når der går så lang tid mellem hver hårvask, kan man forsøge sig med en tørshampoo, som får håret til at synes friskt og rent, uden at man behøver at vaske det.
Der findes utrolig mange forskellige mærker på markedet indenfor hårpleje produkter, og det kan derfor være vanskeligt at overskue, hvilket produkt der passer til ens eget behov. På blogsiden for hair4all.dk, kan man læse anbefalinger af diverse produkter, og derved kan det være lettere at danne sig et overblik over, hvilke produkter der passer til ens behov.